Arbejdsdag – efterår 2018

Årets anden arbejdsdag – eller forskønnelsesdag – var søndag d. 16. september.

Kl. 9 startede vi med morgenkaffe, juice og friskbagte boller. Der blev klippet hæk ud mod gangstien og græstotterne omkring stolperne på legepladsen blev klippet med den motoriserede buskrydder, som var blevet repareret. Næsten alle pladser med med fliser og gummifliser blev renset for græs og kantskåret. Øerne på Rødtjørnevej og Magnolievej blev ordnet og der blev fjernet græstuer langs kantstene mange steder. Der blev kørt flere trailerlæs med afklip og ukrudt på Kara.

Ved 13-tiden blev der hentet pizza’er. Vi nåede ikke helt det vi havde forventet, men vi var heller ikke så mange; 8 arbejdsivrige med tilknytning til bestyrelsen var mødt op plus 2 børn, som ikke engang bor i Kirke Såby. De gjorde et ihærdigt stykke arbejde ved bl.a. at fjerne ukrudt ved kantstenene.