Arbejdsdag maj 2017

Den 21. maj blev der i smukt vejr afholdt arbejdsdag.

19 arbejdsivrige børn og voksne havde fundet vej til Solpladsen, som levede fint op til sit navn.
Hækkene blev klippet og afklippet blev kørt ud på bålpladsen så det blev klar til St. Hans. Basketpladsen blev ordnet og kurven, som var i stykker og var blevet reparet af en venlig sjæl, blev sat op igen. Skuret blev malet og der blev sat en rustfri afdækningsplade på øverste bræt. Kælkebakken fik slået græsset over det hele. Græsset blev kantslået med buskrydderen samt med saks og fingerfærdighed, rundt om fodboldmål og legeredskaber. Fotos: Majbrit Stokholm.